Newarerne er berømte for deres bidrag til Nepals kunst, arkitektur og håndværk. De har været indfødte i Kathmandu-dalen og har spillet en afgørende rolle i udformningen af dens unikke kulturelle identitet.
Deres traditioner er forankret i en blanding af hinduisme og buddhisme. Begge disse religioner har haft stor indflydelse på festivaler, ritualer og kunstformer.
For at forstå dybden af deres indflydelse på det nepalesiske samfund er man nødt til at forstå deres historie, traditioner og bidrag til den overordnede udvikling af Nepals sociokulturelle aktiver. Medlemmer af dette samfund har været dygtige til metalarbejde, træskæring, keramik, malerier og andre former for kunst.
Denne artikel udforsker deres historie, traditioner og deres bidrag til nepalesisk kunst og kultur.
Hvem er newarerne?
Newarerne er et samfund af mennesker, der bor i og omkring Kathmandu-dalen. Deres oprindelse er ikke klar, men sociologer mener, at de kan stamme fra Tibet, Indien eller endda Centralasien.
Kathmandu var en strategisk gammel handelsrute mellem Tibet og Indien. Denne strategiske placering menes at have påvirket newarernes kultur og religiøse praksis. Hinduisme fra Indien og buddhisme fra Tibet har haft stor indflydelse på dette samfund.
Disse medlemmer af samfundet var blandt de tidlige handelsfolk og mæglere mellem Tibet og indiske handelsfolk. Deres velstand og handel gjorde dem i stand til at bidrage til regionens velstand og kulturelle udveksling.
Med tiden bidrog dette sammenfald af handel og kulturel udveksling til at gøre dem til et samfund af dygtige handlende, håndværkere og bybyggere.
Newarer under Licchavi-perioden (400-750 e.Kr.)
Newarerne blomstrede under Licchavi-kongernes regeringstid. Disse herskere byggede mange monumenter, templer og strukturer i Kathmandu-dalen. Under deres herskeres beskyttelse var newarerne ikke kun i front på disse scener, men lærte også mange kunstformer fra Tibet og Indien.
På grund af sammenfaldet mellem buddhisme (fra Tibet) og hinduisme plejede og udbredte newarerne buddhistiske og hinduistiske kunstformer, som senere skulle definere nepalesisk æstetik. Opmuntret af Licchavi-kongerne integrerede Newar-samfundet troen på begge disse religioner i deres daglige liv, en balance, der stadig eksisterer i dag.
Malla-perioden (1200-1769 e.Kr.)
Denne periode kaldes newar-kulturens gyldne æra og var en tid med enorm kreativitet. Newarerne bidrog til nogle af Nepals mest ikoniske arkitektoniske og kunstneriske præstationer i denne periode.
De byggede mange templer, paladser og stupaer, som stadig vækker beundring den dag i dag. Newar-håndværkere perfektionerede deres færdigheder inden for metalarbejde, træskæring og stenskulptur i denne periode.
Malla-herskerne var store kunstmæcener. Newarerne blomstrede yderligere som håndværkere, byplanlæggere og kulturelle ledere. De uddybede også integrationen af hinduistisk og buddhistisk praksis i deres daglige liv. Næsten al newari-kunst eller religiøs eller kulturel praksis er stadig påvirket af disse to religiøse overbevisninger den dag i dag.
Post-Malla perioden og moderne newarer
Newarerne fortsatte med at bevare deres kulturelle identitet på trods af politiske og sociale forandringer, efter at Shah-dynastiet overtog de politiske tøjler fra Malla-kongerne.
På grund af deres håndværksmæssige færdigheder, især inden for metalarbejde og arkitektur, forblev de integrerede bidragydere til Nepals udviklende kulturlandskab. Newar-håndværkere i dag fejres ikke kun for at bevare deres gamle teknikker og kulturer, men også for at tilpasse sig moderne krav og forandringer.
Modernisering har påvirket traditionelle overbevisninger, skikke, kunst og alle former for liv over hele verden. Den har også påvirket mange samfund i Nepal. Men newarerne har været strategisk modstandsdygtige over for moderniseringens indflydelse. Selv om de har taget nogle aspekter af moderniseringen til sig, har medlemmerne af dette samfund haft succes med at videregive deres kultur og traditionelle praksis til de yngre generationer.
Newaris traditionelle praksisser
Newarernes religiøse praksis
Newari-kulturen er unik. De har været i stand til at integrere hinduisme og buddhisme i deres daglige liv. Begge religioner lever harmonisk side om side i deres daglige liv.
De praktiserer en kombineret form af begge disse religioner. De fælles religiøse overbevisninger er tydelige i deres templer, helligdomme og ritualer. De ærer guder fra begge religioner og følger traditioner fra begge religioner.
Festivaler og festligheder
Nepal er en nation af festivaler. Det har en farverig og levende social scene. Newar-samfundet kan ikke være en undtagelse fra dette. Newarerne fejrer mange festivaler med stor pomp og pragt, og disse festivaler er et godt tidspunkt for udenforstående til at opleve det autentiske Newari-trossystem.
Indra Jatra, Yomari Punhi og Bisket Jatra er blandt de mest fejrede newar-festivaler i Kathmandu-dalen. Indra Jatra er, som navnet antyder, til ære for Indra, den hinduistiske gud for regn. Festivalen arrangeres for at fejre afslutningen på regntiden.
Yomari Punhi-festivalen fejres som et middel til at vise deres påskønnelse af rishøsten ved at lave Yomaris. Yomaris er autentisk Newari-slik, der primært er lavet af ris og jaggery. På samme måde fejrer newarerne Bisket Jatra for at markere det nepalesiske nytår ved at organisere forskellige ritualer og vognoptog.
Social struktur og familieliv
Familien er hjørnestenen i newarsamfundet. De fleste traditionelle newar-familier lever som sammenbragte familier. Det betyder, at familiemedlemmer i op til tre generationer bor sammen under samme tag. En sådan familiestruktur hjælper med at dele visdom og viden fra den ældre generation til den yngre generation. Samtidig lærer den yngre generation kulturelle værdier, religiøse traditioner og håndværksmæssige færdigheder af deres ældre.
Ud over familien er Newar-samfundet drevet af Guthis. Det er laug af forskellige typer. Som separate laug for håndværkere, kaster, kunstnere osv. Guthierne spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af sociale og religiøse forpligtelser. Og som en platform for deling af visdom og viden gør disse institutioner det også lettere at overføre færdigheder til den næste generation.
Håndværkstraditioner
Newarerne har bemærkelsesværdige håndværkstraditioner. Deres ekspertise inden for keramik, metalarbejde og træskæring har sat et uudsletteligt præg på den nepalesiske kultur og arkitektur. De har bygget og udformet templer, paladser og religiøse artefakter, som stadig beundres for deres sofistikerede håndværk. For newarerne er kunst en spirituel praksis og ikke bare et middel til at nå et mål. Og denne filosofi afspejles i deres kunst og håndværk.
Hver eneste håndlavede genstand, som medlemmer af dette samfund fremstiller, fra syngeskåle til indviklede træudskæringer, ses som et offer til det guddommelige.
Newarernes bidrag til nepalesisk kunst og kultur
Bidrag til arkitektur: Newar-arkitekter er nogle af de dygtigste og mest sofistikerede håndværkere. Medlemmer af deres samfund har stået bag design og konstruktion af nogle af Kathmandus mest ikoniske vartegn.
De står bag de fleste pagoder, stupaer og kompliceret udskåret træværk, der blander hinduistiske og buddhistiske motiver.
Nogle af de populære mesterværker fra Newar-håndværkere omfatter Swayambhunath Stupa, Patan Durbar Square, Basantapur Durbar Square og Krishna-templet. Alle disse vartegn er anerkendt som verdensarv af UNESCO.
Metalarbejde og skulptur: Newar-håndværkere har også været populære for deres evne til at fremstille gudestatuer, religiøse artefakter og ceremonielle genstande.
Disse genstande er gennemsyret af hinduistiske og buddhistiske motiver og symboler og findes for det meste i templer og hjem. Håndlavede syngeskåle er et af de fineste eksempler på metalarbejdernes færdigheder. Newari-håndværkere har lavet syngeskåle siden oldtiden. Baseret på deres interaktion med buddhister har de mestret den sande kunst at lave syngeskåle. Deres arv inden for metalarbejde afspejles i de mange bronze- og kobberstatuer, der findes i templer og klostre i hele Nepal.
For disse medlemmer af samfundet betragtes det som en hellig pligt at lave sten- eller metalskulpturer. Det er ikke bare en forretning for dem.
Maleri og vægmaleri
Nogle dele af Newar-samfundet mestrer kunsten at male og lave vægmalerier. Samfundets kunstnere er kendt for Paubha- og thangka-malerier. Disse kulturelle malerier skildrer religiøse historier, guder og kosmisk symbolik.
Malerierne er skabt til spirituelle og rituelle formål og afspejler den dybe forbindelse mellem kunst og det guddommelige. Et motiv, der er centralt i alle newari-kunstformer. Hvert paubha-maleri er fyldt med rige detaljer og symbolik relateret til buddhistisk eller hinduistisk mytologi.
Thangka-malerier er internationalt anerkendte etniske former for malerier. De er anerkendt for deres spirituelle dybde og udsøgte håndværk. Disse malerier betragtes som et middel til meditation og undervisning af deres samfundsmedlemmer.
Men for kunstelskere over hele verden er det enkle og alligevel komplekse udtryksformer.
Kulinariske bidrag
Diskussionen om et samfund kan ikke være komplet uden at smage på deres kulinariske specialiteter. Dette samfund er også rigt på kulinariske tilbud og er velkendt i hele landet. Deres retter har påvirket den bredere nepalesiske madkultur. Delikatesser som yomari, bara og chatamari er nogle af de mest populære retter fra deres køkken.
De spises især under religiøse festivaler og familiesammenkomster. Disse retter har mere end bare kulinarisk værdi.
Newarer: Håndtering af modernitet
Newar-samfundet har håndteret moderniteten og dens indvirkning på en elegant måde. Medlemmerne har ikke kun taget moderniteten til sig, men har også aktivt bevaret deres traditioner og kultur.
De har bevaret deres traditionelle færdigheder og trossystemer ved hjælp af institutioner som storfamilier, guthis og andre forskellige kulturelle organisationer. Familievirksomheder som den, der er repræsenteret i denne artikel, er blevet vogtere af disse gamle håndværk.
Medlemmer af dette samfund har været aktivt engageret i at videregive deres forfædres viden og visdom til den yngre generation. De har institutionaliseret formelle og uformelle organisationer, der fungerer som vogtere af den fælles viden og arv.
I en hurtigt moderniseret verden er det vigtigt at bevare deres traditioner, kultur og fællesskab for at opretholde deres kulturelle identitet. Og de fortsætter med at arbejde aktivt hen imod dette mål.
